Isolering af tag og vægge på gammelt loft

I ældre huse installeres det første isoleringslag mellem tagspærene og fæstnes med elastisk polyurethanskum. Med det holdbare Finnfoam opnås et ensartet isoleringslag under tagspærene – ingen kuldebroer!

På gammelt loft er det ofte nødvendigt at isolere i to faser, eftersom afstanden mellem trærammerne kan variere betydeligt. Det er også ofte nødvendigt at finde et kompromis i forhold til isoleringstykkelsen, således at rumhøjden og brugsarealet ikke bliver for småt. Desuden bør man det ønskede slutresultat også tages med i betragtning, dvs. om man ønsker et halvvarmt eller varmt loftsområde.

De gamle forskrifter fra 2007 fastsatte en U-værdi på 0,15 i taget og 0,24 i væggene. De nuværende forskrifter fastsætter som minimum en U-værdi i taget på 0,09, og 0,17 i væggene. Eftersom Finnfoams cellestruktur er fuldstændig homogen, kan ingen skadeligt luftlækage forekomme inde fra pladen - den varme luft stiger, som bekendt, opad. Når sammenføjelserne desuden er tætnet med fugeskum, bliver hele konstruktionen fuldstændig homogen og tæt. På den måde overføres ingen varme gennem en eventuel luftlækage, men blot gennem afledning og naturlig stråling. I normal rumtemperatur er stråleandelen relativt lille. Største del af varmen ledes altså bort, hvilket ikke beror på tyngdekraften, men alene sker via både væggene og taget. Dette er grunden til, at det er klogt at anvende isolering af samme tykkelse i både vægge og i tag.

De gamle forskrifter fra 2007 anses stadig for udgøre en slags minimumsniveau, som man bør efterstræbe ved isolering. Eksemplet nedenfor er udarbejdet i henhold til dette minimumsniveau. Til trods for dette, er det i dag rimeligt at bygge konstruktionen med et tykkere isoleringslag, hvis arealet tillader det, eftersom omkostningerne for varmeenergi kommer til at stige betydeligt i fremtiden.

For isolationen, der beskrives nedenfor (170 mm), bliver U-værdien omtrent 0,19–0,20, alt afhængigt af trærammens CC-mål. I væggene skulle 130 mm række til at opfylde U-værdikravet på 0,24, hvilket kræves i forskrifterne fra 2007, mens man i taget behøver 210 mm for at opnå en U-værdi på 0,15 som ligeledes kræves i forskrifterne fra 2007. Ved at "overisolere" væggene (+40 mm), kan man i alle tilfælde kompensere for tagets "underisolering" (-40 mm). Efterbetalingstiden for væggenes "overisolering" på 40 mm er betydeligt kortere end hvad den skulle være for tagets isolering (170 mm + 40 mm = 210 mm).

U-værdien fortæller ikke hele sandheden om konstruktionens isoleringsevne. Næsten lige så vigtig er luftlækageværdien (n50). Nu for tiden er lækageværdien for hus med træramme i gennemsnittet på 4. Med en tæt konstruktion kan man sænke lækageværdien til 1. Takket være isoleringstætheden sænkes bygningens energiforbrug så meget som 25 % tillægsisolering skulle kunne afstedkomme. Når man øger varmeisoleringen og tætheden, er det vigtigt at også se til, at ventilationen er tilstrækkelig for de nye forhold.

 

Første skridt: Finnfoam installeres mellem tagspærene

Man skærer en 1–2 cm kortere bid af Finnfoam til, end hvad installationsarealet ellers fordrer. Pladen kiles fast mellem tagspærene, for eksempel med kiler, som skæres ud af Finnfoam, så at underkanten ligger på niveau med tagspærene. Mellem Finnfoam og tagunderlaget skal man efterlade en ventilationsspalte på mindst 50 mm. Mellem tagspærene kan man også installere flere lag af plader end bare et, såfremt rumarealet tillader det.

Andet skridt: Tætning af sammenføjningerne med polyurethan-forseglingsskum

Godt med elastisk polyurethan-forseglingsskum påføres mellem tagspærene og Finnfoam. Det anbefales at en smule elastisk forseglingsskum ligeledes påføres i den horisontale forsegling mellem to plader. Når pladerne gnides mod hinanden, forsvinder skummets ekspansionseffekt, og det fungerer derved bare som lim. Når forseglingsskummet har tørret, skæres overflødigt skum og Finnfoam-kilerne af indersiden.

Tredje skridt: Installation af isolering under tagspærene

Under tagspærene installeres en ensartet isolering, som minimerer kuldebroerne. Her betaler det sig at anvende pladerne med halv not, FL-200, eftersom sammenføjningerne dermed bliver endnu tættere. Finnfoam-pladerne kan let fæstnes med skruer i de øvre Finnfoam-plader. I alle sammenføjninger påføres lidt forseglingsskum, og den næste plade installeres direkte efter, inden skummet når at hærdes. Desuden markeres tagspærenes placering på Finnfoam-pladerne. 

Fjerde skridt: Endelig fastsætning af isoleringen

Den ensartede indre Finnfoam-isolering fæstnes endeligt med bolte og lange skruer ved tagspærene. De midlertidige fæstneskruer kan fjernes én efter én, som arbejdet skrider frem. De midlertidige skruer kan anvendes til den afsluttende fastsætning. Hullerne fra den midlertidige fastsætning tætnes med lidt forseglingsskum.  

Femte skridt: Indvendig dækning og el-ledninger

Den indvendige dækning fæstnes på den indre beklædning, for eksempel panel eller gipsplader. Hvis bjælkernes CC-afstand er i omegnen af 900 mm, er der for stor afstand for gipspladerne, som bør fæstnes tættere (for eksempel med 450 mm CC). Ellers opstår der en risiko for, at gipspladerne begynder at hænge i midten. I sådan et tilfælde er det nødvendigt med en ekstra bolt, som kan fæstnes på Finnfoam med lim eller med smalle gevindskruer. Smalle gevindskruer egner sig godt til brug i Finnfoam og kan let opnå en strækstyrke på 20 kg. Men den indre beklædning bæres egentlig af bjælkerne, som er fæstnet ved tagspærene. Mellem den indre beklædning og Finnfoam dannes et lille område, der fungerer som tillægsisolering og som egner sig udmærket til trække bl.a. el-ledninger igennem.