- Forsiden
- Produkter
- Finnfoam
- Egenskaber
- Styrkeegenskaber
Styrkeegenskaber
For varmeisolering som anvendes i omvendt tagkonstruktion, som frostbeskyttelse eller til isolering af basisgulv, bør både den kortvarige og den langvarige kompressionsstyrke angives, eftersom isoleringen specielt inden for disse anvendelsesområder udsættes for kompression.
En test for langvarig kompressionsstyrke – en belastningskrympetest – strækker sig over 608 dage og udregnes baseret på en estimeret anvendelsestid på 50 år, og derfor er det almindeligt i branchen i stedet at anvende en hurtigtest for kortvarig kompressionsstyrke. Den kortvarige kompressionsstyrke måles ved at udsætte objektet for tryk, således at objektet trykkes 10 % sammen i nogle sekunder eller ved at fortsætte kompressionen indtil objektet når et brudpunkt. En sådan test kan også bruges til at vise isoleringens langvarige kompressionsstyrke, hvilket er en vigtigere egenskab.
Konstruktionerne bør altid dimensioneres i henhold til den langvarige kompressionsstyrke – krympningen (creep) – som angiver, hvor meget isoleringen trykkes sammen ved en given belastning. Et eksempel på, hvordan den langvarige kompressionsstyrke for Finnfoam F-300 angives er CC(2/1,5/50)130, dvs. 130 kPa (cirka 13 ton/m²). Ved maksimal belastning presses Finnfoams F300-isoleringsplade blot 1,5 % sammen – og det er i løbet af hele 50 år.
Den kortvarige kompressionsstyrke er en egenskab som ikke bør anvendes alene ved planlægningen. I stedet anvendes den langvarige kompressionsstyrke, som angiver maksimumvægten for langvarig belastning af produktet.
Finnfoams styrkeegenskaber:
Den ensartede korsstruktur, som de små celler skaber gennem hele pladen, gør Finnfoam særligt solid. Desuden bevirker den uniforme belægning på pladernes overflade at pladerne bliver stivere, eftersom der skabes en lagstruktur. Overfladen har høj strækstyrke mens kernematerialet bevarer en høj kompressionsstyrke. Begge dele er homogent sammenføjet. Finnfoams cellestruktur har ingen svage koblinger, og mellem cellerne findes ingen gennemgående luftkanaler eller limsamlinger.
Finnfoams langvarige kompressionsstyrke ved brug af standardpladerne (F-200 - F-500), beror på pladetypen 90-225 kPa. Heraf følger, at den kortvarige kompressionsstyrke er fra 200 kPa til over 500 kPa. Ved særbestilling producerer vi ligeledes F-700-plader med en kortvarig kompressionsstyrke på over 700 kPa.
Frostisoleringens kvalitets- og styrkeklasser:
F-200
F-200s kortvarige kompressionsstyrke er over 200 kPa eller cirka 20 000 kg/m², og den langvarige kompressionsstyrke er over 90 kPa, eller cirka 9 t/m². F-200 kan anvendes som frost- og bundbjælkeisolering i objekter med let belastning, men også som isolering af vægge og tag. F-200 passer ligeledes udmærket som til brug som let fyld.
F-300
F-300s kortvarige kompressionsstyrke er over 300 kPa eller cirka 30 000 kg/m², og den langvarige kompressionsstyrke er over 130 kPa, eller cirka 13 t/m². F-300 kan anvendes til næsten alt i parcelhuset. Sædvanligvis rækker F-300 også til brug som frostisolering til stier og gårdområder, hvor tung trafik ikke forekommer. F-300s styrke rækker normalt til at den kan anvendes under grundpladen på lette bygninger, men ved tungere konstruktioner bør F-400 og F-500 anvendes.
F-400
F-400s kortvarige kompressionsstyrke er over 400 kPa eller cirka 40 000 kg/m², og den langvarige kompressionsstyrke er over 180 kPa, eller cirka 18 t/m². F-400 anvendes bl.a. på områder med tung trafik, såsom landeveje, gader og ved lastvognsterminaler. F-400 anvendes også til parkeringspladser, som ikke har et separat jordlag på mindst 300 mm ovenpå isoleringen. F-400 er også anvendelig som isolering til gulv i industrihal, hvor gulvet gennemgående udsættes for kraftig punktbelastning fra varevogne, truck, maskiner, høje lagerhylder osv.
F-500
F-500s kortvarige kompressionsstyrke er over 500 kPa eller cirka 50 000 kg/m², og den langvarige kompressionsstyrke er over 225 kPa, eller cirka 22,5 t/m². F-500 anvendes til objekter, hvor særligt stor styrke kræves af isoleringen, eksempelvis til frostisolering af jernbaner. F-500 kan ligeledes anvendes til gulv i industrihal, som udsættes for høj belastning af f.eks. høje pallehylder eller tunge maskiner.
F-600 og F-700
Disse er specialprodukter, som kan produceres på særbestilling. Disse produkter anvendes bl.a. til gulv i industrihal. Disse ekstremt solide isoleringer anvendes også til jernbaner, som belastes med højere akseltryk end normalt.